Dagbog

Dagbog

Torsdag den 29. December

Jeg har sat en del avlsdyr til salg, da min familie og jeg, her i starten af det nye år skal en lidt vanskelig tid igennem. Derfor er mit overskud ret reduceret til dyrene og derfor ser jeg mig nødsaget til at skille mig af med nogen af dem... Det er bestemt ikke en nem beslutning, da jeg allerede havde skåret i bestanden og synes jeg var kommet ned på et godt antal, men da ting kan ændre sig her i livet, må jeg igen igang med at udvælge de dyr der må flytte fra farmen

MARSVIN:
Min smukke Ysabella var jeg længe i tvivl om hun var drægtig... Det var hun. Én kæmpe unge fødte hun, men jeg tror den har været for stor for hende, for den var desværre død da jeg fandt den

KANIN:
Super dejlige Tammy har født et kuld efter-jul unger De ser alle lyse ud, så jeg tror de alle 5 er Isabella farvet med og uden kappe



Onsdag den 9. November

MARSVIN:
Så fik jeg endelig taget billeder af de sidste tre kuld... Har haft lidt travlt her på det sidste, så det har haltet lidt med billederne

KANIN:
En familie fra Vejle kom igår og hentede Tammy's lille søn Terkel... Held og lykke med ham herfra
Thor mangler stadig et nyt hjem... Hans øre er ikke som forventet faldet ned på plads, men om de gør det senere ved jeg ikke. Tager nyt billede af ham snarest.
Jeg har her i eftermiddag fundet min super smukke Filur død i sit bur Han spiste fint i morges da jeg fodrede, men han var væk da jeg kom fra job... Det er jeg rigtig ked af... Havde virkelig glædet mig til at bruge ham i avlen til foråret

Mandag den 31. Oktober

Så har jeg fået taget billeder af den nye mutte stald... Se dem under marsvin: Sådan bor de :-)

Jeg har sat en reol op i den nye stald, til alt det udstyr jeg ikke længere har brug for, og det bliver sat til salg der på... Så hvis du mangler et eller andet når du skal hente dyr her, så kig endelig på den
Den vil løbende blive fydt op, efterhånden som jeg får ryddet op... For jeg har ALT for meget jeg ikke bruger mere...

Søndag den 30. Oktober

Det er sørme længe siden jeg har fået skrevet herinde... Jeg har haft super travlt med min nye marsvin stald, og nu er dyrene endelig flyttet ind.

KANIN:
Skal du her i efteråret købe en kanin her hos mig, kan jeg ikke invitere dig ind i stalden og kigge. Der har været de første udbrud af kaninpest i landet, så jeg er meget forsigtig. Så derfor kan du få alle de  billeder du ønsker, og så henter jeg kaninen ud af stalden, når du kommer for at hente den.
Det er kun gældende til vi har haft en ordentlig gang frost

Terkel og Thor mangler stadig et nyt hjem, de er et par herlige drenge, der er ved at falde ud af buret for at snakke, når man kommer hen til dem
Jeg satte alligevel et par kuld over, da de tre jeg ventede på alle var tomme... Og det ser ikke ud til at Smilla kommer med unger heller... Det er jo selvfølgelig også sidst på sæsonen.

MARSVIN:
Jeg har fået nogle rigtig lækre unger her på det sidste, og det er bestemt ikke nemt at vælge... Har lyst til at beholde alt for mange, men nu, hvor jeg har fået den nye stald, er der et naturligt max, for hvor mange jeg har plads til...
Jeg håber at få taget billeder af min nye stald i dag, så i alle kan se, hvor en luksus tilværelse mine mutter har fået
Jeg overvejer at få Kasino og Nice kastereret, så de ikke skal gå alene, men kan få nogle damer at gå med


Tirsdag den 13. September

KANIN:
Tammy's unger har lige fået øjne, men ligger stadig og putter i reden, glæder mig til de kommer rigtigt frem. Der er to bære og to satiner
Mausi's lille smukke søn, mangler stadig at finde et nyt hjem...
Jeg sætter ikke flere kaniner over i år, så nu venter jeg spændt på hvad Ronja og Liva kan komme med

MARSVIN:
Så er Lucky's unger ved at være med, vægtmæssigt... De kan rejse her op til weekenden, gerne lørdag formiddag.
Suppe gik i fødsel 4 dage før termin, og fik to smukke unger. En meget stor chokolade/creme/hvid satin, og en hvid/lemon/beige satin. Desværre tror jeg de kom for tidligt pga chokoladen's størrelse For chokoladen døde hurtigt efter fødslen og den lyse lå død næste morgen Øv, hvor det var trist...

Torsdag den 8. September

Da mit dyrehold går ud over den tid jeg har sammen med min familie, har jeg sat en del dyr til salg. Prisen er ikke den vigtigste, da det er dyr jeg holder meget af og derfor er hjem vigtigst...

MARSVIN:
Lucky's unger vokser ret langsomt... Jeg tror hun er løbet tør for mælk, så de bliver forkælet med en masse guf.
Jeg venter på at Suppe og Maja skal nedkomme... Glæder mig meget
Marsvinenes nye stald er ved at tage form, og vi har lidt travlt, da det er ved at være for koldt for dem om natten at bo hos kaninerne... Jeg skal nok sætte billeder ind når stalden er færdig

KANIN:
I Tammy's kuld ligger der 4 små japanere og to er ihvertfald satin
Jeg overvejer om jeg skal sætte ét enkelt kuld mere over i år, men er lidt bekymret over om det bliver for koldt for de små????

Torsdag den 4. August

MARSVIN:
Selvom jeg sætter mine parringer over forskudt, så har mine hunner det med at føde i stimer Så jeg har fået taget billeder af alle de nye unger der er kommet -Se dem på salgssiden
Vi er i fuld gang med at renoverer marsvinestalden, og jeg glæder mig rigtig meget til den er færdig, så jeg kan få ordentlige bure og en lys og venlig stald... Jeg sætter billeder ind på siden: sådan bor de
Jeg har haft en masse bøvl med at få bestilt stamtavler, men er igang med at bestille dem alle sammen igen... Følg med under marsvinenavne

KANIN:
Burene vrimler med de skønneste kaninunger pt... Elsker de små hængeøre
De fleste af Rilanas unger skal hele vejen til Sverige og bo,  det synes jeg er lidt spændende

Torsdag den 7. Juli

Sikke en pragtfuld dag Jeg tog på arbejde tidligt, selvom jeg havde søgt om en fridag, og sørme om jeg ikke fik lov til at køre hjem igen.... Så dagen har gået med at hygge om dyrene.
Alle bure er blevet renset, græsburene har været fulde og jeg har fået taget en hel masse billeder og vejet marsvinunger til den store guld medalje
Elsker bare når jeg har tid til at fordybe mig i stalden...
Jeg har lavet en ny side ang feriepasning... Læs den gerne, hvis det skulle blive aktuelt

MARSVIN:
Jeg har fået et par super smukke piger retur fra en køber på Sjælland. Pga sygdom i familien magtede de ikke at tage sig af dem, og spurgte om jeg ville ha dem hjem igen... Dyr der er født her er ALTID velkomne
Så se lige Zheila og Magic under hunner... Jeg er ihvertfald helt vild med dem.
Jeg har en hel del unge hanner, så jeg tror jeg får bestilt tid til kastration, til de største af dem her i uge 30, hvor jeg har ferie... Det er jo lidt et ekstra arbejde at passe dem når de lige er blevet snippet

KANIN:
Pepsi lå pludselig død forleden morgen... Aner ikke hvad der er hændt hende Men hendes 5 smukke unger ser ud til at klare sig uden mor, og er på vild opdagelse i buret og i løbegården. Det eneste jeg er i tvivl om lige pt er om deres maver kan tåle at komme på græs, når de nu ikke mere for enzymer fra mors mælk... Hmm, det må jeg lige ha fundet ud af.
Nanna er kommet på kærligheds tur hos skønne Sigurd... Glæder mig allerede til at se hvad der kommer
Har fået taget billeder af alle ungerne idag... Se salgssiden.

Tirsdag den 21. Juni

MARSVIN:
Pga. om priotering her på farmen, kommer der en del voksne dyr til salg i nærmeste fremtid.
Det er bare ikke lige så nemt at vælge dem ud, som skal sælges

Mandag den 20. Juni

KANIN:
Jeg har kigget i Perle's rede og der var hele 5 unger, så det er sørme flot af en første-gangs mor Så nu håber jeg jo bare de overlever alle sammen...

MARSVIN:
Min super smukke Lolly-Pop (billedet) har forladt mig Hun blev pludselig sløj, og selvom jeg satte hende i behandling, var der ikke noget der virkede, så hun sov stille ind

Jeg har idag fået bestilt stamtavler -Se hvilke, i under menuen på siden marsvine navne.

Fredag den 17. Juni

MARSVIN:
Næsten alle mine marsvin er flyttet over til kaninerne i tremmebure... Puha, det er altså noget af et arbejde, når der skal muges ud, i forhold til at ha dem gående i skabsbure...
Jeg har fået rigtig mange lækre unger her på det sidste, og det er sørme svært at vælge hvem jeg skal beholde og hvem der skal sælges Igår nedkom skønne Fia med et konge lækkert kuld, og der var en klar beholder imellem Hun skal hedde Zenorita -Se billedet

KANIN:
Jeg har fået tre nye avlshanner hjem. To  fra www.Ninkaninushuset.dk og en super lækker siameser brun satin fra www.lillefarmen.dk
Dem glæder jeg mig meget til at komme igang med. Derudover har jeg beholdt to hunner af egen avl og købt en smuk havanna wienertegnet satin pige...Så nu er stalden ved at være fyldt op.
Hulda har født et kuld på to "kornfede" unger De godter sig rigtig i mælkebaren når de kun er to
Gabbys kuld på 8 er noget mindre selvom de er en dag ældre end Huldas, men der er jo så også rift om mælken...
Perle har født for første gang og jeg har ikke kigget i reden endnu, da hun virker en anelse rundt på gulvet, så hun får alt den fred jeg kan tøjle, selvom jeg er vildt nysgerrig
Nannas smukke sorte dreng mangler stadig et nyt hjem...

Fredag den 20. Maj

KANIN:
Rilana's og Mausi's skønne unger har alle fundet en ny familie og bliver løbende afhentet af glade og spændte familier... Skønt
Et par parringer er sat over, da både Tammy og Perle ikke var blevet drægtige... Så vi prøver igen

MARSVIN:
En hel del unger er rejst her på det sidste... Held og lykke til jer alle med de nye familie medlemmer...
Jeg har lavet om på Opskrivnings siden, så den er blevet lidt nemmere at overskue, samt skrevet hvad jeg forventer der kommer ud af den enkelte parring -Selvom naturen jo gerne vil bestemme lidt, så man ALDRIG kan vide hvad der dukker op

Jeg har også lavet en ny side under marsvinenavne ang. stamtavler -Både til hjælp for jer og mig -Sidder du nu der ude og ikke har fået tavlen på dit marsvin, så skriv endelig til mig.
Jeg har opgivet at få tavlen på tre avlshunner fra en anden avler, så jeg har bestilt et par tavler på nogle unger uden mor på.... Det er selvfølgelig ikke tilfredsstillende, men jeg har prøvet at få tavlerne i over et år nu

Fredag den 6. Maj

MARSVIN:
Heidi og Jonna Von Holt har begge fået to store fine kuld... Dog var de lidt blege i Heidi's kuld, men søde er de jo altid Se dem på salgssiden.

KANIN:
Har fået taget billeder af Nannas unger... Super søde
Rilana's unger er klar til at rejse hjemmefra på mandag...

Tirsdag den 3. Maj

Jeg har haft store oprydnings weekend, og har fået ryddet vildt op i min kanin stald... For jeg er ved at tage tilløb til at alle marsvin skal derover og stå, så jeg kan få renoveret "muttebo" Det glæder jeg mig meget til, men det skal lige være noget varmere om natten før de holder flyttedag

Så jeg har en hel del udstyr, som jeg ikke bruger mere... Se det på siden -Mere til salg. Der kommer mere, men jeg skal lige ha det gjort rent først



Onsdag den 13. April

KANIN:
Min søde, søde Twister er her ikke mere. Han var sovet ind, da jeg skulle morgen fodre Tirsdag morgen.
Han kom hertil da en pige havde fundet ham ude i naturen. Så jeg ved ikke hvor gammel han nåede at blive, men håber han synes det var det hele værd, at få sit otium her på farmen.


MARSVIN:
Chanell var alligevel drægtig med afdøde Saturn... Men desværre var der kun én unge, og den var dødfødt

I fremtiden vil jeg først bestille stamtavler på marsvin som er betalt. Har efterhånden prøvet et par gange at folk springer fra deres reservation, og så har jeg bestilt tavlen... Hvis jeg ikke kan nå at få den hjem, før marsvinet bliver afhentet, så støtter jeg gerne post danmark, og sender den


Mandag den 11. April

Endelig er der noget forår i luften... Kaninerne kan komme i græsburene og marsvinene kan få håndplukket græs i burene. SKØNT
De første reservationer på ferie pasning er begyndt at tikke ind, og jeg har jo kun begrænset plads, så hvis der er nogen derude som skal ha passet dyr i ferien, så giv endelig besked



MARSVIN:
En af mine ynglinge havde født her da jeg kom hjem fra job. Under skønne Ingeborg lå tre små pus Billeder kommer snarest.

KANIN:
2 af Rilanas unger er skinnende satiner Det er de første satin dværvæddere der er født her på farmen... Men jeg synes ikke der ser ud til at være nogle imellem Mausi's unger endnu.
Håber jeg snart kan kønsbestemme dem, men endnu ligner det hele piger....


Tirsdag den 15. Marts

MARSVIN:
Jeg er lidt bagud
med at tage billeder af de nye unger, men lover at få rettet op på det én af de nærmeste dage

Jeg har haft besøg af en journalist fra Jyllandsposten, som skulle lave en artikel om marsvin, så det glæder jeg mig meget til at læse... Artiklen kommer på Torsdag den 17. Marts med billeder og det hele
-Fotografen mente han var kommet på lidt af en opgave med at tage billeder af de små livlige væsner
Så nu er det spændende at se om nogle af billederne dur...

KANIN:
Årets første kaninkuld er kommet til verden. Jeg glæder mig til at se om der er én satin eller to iblandt de 4 små pus der ligger trygt og godt i deres velforede rede.
Jeg har stadig en Zobel pige der mangler et nyt hjem... Se hende på salgssiden.




Torsdag den 10. Februar

Jeg er ved at få ryddet lidt op i alle mine ting, og efterhånden som jeg får det gjort rent og taget billeder, kommer det på siden: Mere til salg... Jeg har også et skabsbur til marsvin og et kæmpe udendørs kaninbur som kommer til salg, så hold øje med siden

MARSVIN:
Glorias fødsel gik desværre ikke planmæssigt Hun havde ikke født da jeg gik i seng, så jeg regnede med at stå op til små nye mutlinger, men.... Jeg vågnede til tre døde unger og en død mor Hun var bestemt en yngling, så det var et stort tab. Heldigvis har jeg hendes super skønne søn Big Diamond.
Winnie har fået et fantastisk smukt kuld i lemon og safran -GUF
Jeg har i dag været i Haderslev med Pedro som skal leve kastratens lykkelige liv hos Cheries opdræt

KANIN:
Jeg har "sat lidt kaniner" over. så nu må foråret godt komme buldrene
Sigurd har i dag haft besøg af en smuk lille hvid blåøjet dame fra Kliplev, så nu må vi se om der dukker små NHD satinbære op i Sønderjylland

Onsdag den 2. Februar

KANIN:
Så er den første måned i det nye år allerede forbi og foråret nærmer sig. Jeg er ved at tage tilløb til at sætte de første parringer over Sigurd skal sove sammen med Mausi, Twister skal holde Ursula med selskab og Pelle skal ha en date med Rilana. Det glæder jeg mig meget til
Jeg har sænket prisen på de to kaninunger jeg har gående, da jeg er i tvivl om ørene kommer ordentligt ned og hænge. De er jo født her i den kolde tid, så deres øre er nok blevet lidt "stramme"... Men søde det er de stadig

MARSVIN:
Polka fik to super smukke drenge den 25. Jeg beholder nok den ene For han er smuk cinnamonagouti -Nam nam... Show har fået tre skønne unger, men ikke lige i farver som indgår i min videre avl, da jeg gerne vil holde mig mest til chokolade og creme (i alle varianter) i fremtiden, så de er alle til salg. Tell Me har fået et rent pige kuld og der var en satinhvirvel i creme farver, så hun bliver her... Skal nok få taget billeder.
Gloria har fået lidt veer her i eftermiddags, så håber på en vellykket fødsel inden dagen er omme
Jeg overveje at skære kraftigt ned på de lilla, slate og sorte dyr, så der kommer nok en del til salg i nærmeste fremtid. En del af dem er der folk skrevet op til
Jeg har hele 6 piger som bliver et år i April, samt et par damer der er vældig klar til han, så jeg er nød til at sætte en del kuld over her i Februar... PUha der kommer babyboom

Lørdag den 22. Januar

KANIN:
Så har to af Gabby's unger allerede fået nye hjem. Den Madagascar farvede dreng bor i Kolding og Japaneren i Fredericia... Held og lykke med dem herfra
Jeg har fået taget billeder af de to sidste i kuldet og de er også klar til at rejse nu.

MARSVIN:
Idag har været store udmugnings dag hvor burene er blevet decinficeret i Virkon S og alle mad skåle er blevet vasket op i Rodalon m.m.... Puha et stort arbejde
Jeg går stadig og venter spændt på Polka og Show... De havde termin fra i mandags, men der er ikke sket noget endnu Tell Me har fra i morgen, og hun er mega, så hun kan ikke gå langt over tiden uden at noget sprækker

Tirsdag den 18. Januar

Jeg har lovet at prøve og hjælpe en ven med at finde nyt hjem til Max... Se billede. Han er super tam, men interessen er der ikke længere fra hans unge ejer. Han skal ikke koste noget, men ha et godt og blivende hjem

MARSVIN:
Årets første kuld er kommet til verdenen Skønne Jasmin fik 3 piger og en enkelt dreng den 13. Januar... Se dem på salgssiden. Jeg overvejer om jeg skal beholde én af hvirvel pigerne For de er bare så smukke...
Da jeg har en del hanunger for tiden, vil jeg gi rabat ved køb af to stk, indtil den 15. Februar

KANIN:
Gabby's unger er nu klar til at komme ud i nye hjem... Og ja, jeg er bagud med billeder, men hvis der er interesse skal jeg nok få dem taget
Jeg glæder mig meget til kanin sæsonen i år, da jeg har fået en del lækre satin+bærer i stalden
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE